Om ejendommene

Foreningen består af 200 lejligheder beliggende på Brogårdsvej 135-137 og Tværbommen 3-59.

Altan / Tagterrasse
De fleste har altan eller tagterrasse. Enkelte af lejlighederne på 3. sal har ikke tagterrasse.
(Såfremt der ønskes tagterrasse, skal der rettes henvendelse til bestyrelsen, som så kan informere om de nærmere betingelser))

Vaskeri
Der er tre vaskerier i ejendommene. Hvert vaskeri er udstyret med to vaskemaskiner og en tørretumbler.
Reservering af vaskeri sker ved placering af vaskenøgle på det tidspunkt der ønskes vask.
For benyttelsen henvises i øvrigt til husorden. Betaling for benyttelse af vaskerier sker med vaskekort, hvor forbruget opkræves sammen med fællesudgifterne.

Garager / P-plads
Foreningen råder over et antal garager, der kan lejes af beboerne for parkering af bil. Endvidere er der på foreningens område en række udendørs P-pladser der tilsvarende kan lejes af beboerne.
Det praktiske i forbindelse med leje af garager og P-pladser (venteliste mv) håndteres af ejendomsfunktionærerne.

Cykelparkering
Der er mulighed for parkering af cykler dels udendørs og dels i cykelrum i kælderen.
Der er i hver blok et antal cykelrum i kælderen, som kan benyttes for parkering af cykler, cykelanhængere og barnevogne.

Pulterrum / opbevaring
Foreningen råder over pulterrum, som stilles vederlagsfrit til rådighed for beboerne af de enkelte lejligheder.
For lejlighederne på 3. sal er dette rum beliggende på 3. sal i umiddelbar nærhed af lejligheden.
Derudover er der en række ekstra kælderrum, som kan lejes af ejendommens beboere. Det praktiske i forbindelse med leje af disse ekstra rum (venteliste mv) håndteres af ejendomsfunktionærerne.